Side 8

inde i sit hus. Huset er stort og gult, og det ligger lige ved siden af værkstedet. Han bor der sammen med sin kone og sin datter. Han drikker altid, men især om fredagen, og i dag er det fredag. Nu er han færdig med at holde pause, og han kommer ud på værkstedet igen. Han ser træt ud. „Mikkel, gå hen i Netto og køb en pose øl,“ siger han til mig. Han er en stor mand, højere end de fleste. Han står ved siden af mig og kigger ned på mig, og han lugter af øl. Måske har han drukket øl til frokost inde i huset. Han giver mig hundrede kroner og går ind på kontoret. Nogle gange er det Lars, der går i Netto efter øl til chefen, andre gange er det mig, der gør det. I dag er det mig, og jeg putter hundredekronesedlen i lommen og går hen til Netto. Butikken ligger i den samme gade som autoværkstedet. Klokken er lidt over et, og der er ikke mange mennesker i Netto. Jeg går ned til afdelingen med vin og øl og tager nogle Tuborg og lægger dem i indkøbskurven. Bagefter går jeg op til kassen og 6

Side 9

betaler. Så går jeg tilbage til værkstedet og går ind på kontoret. „Værsgo,“ siger jeg og giver min chef posen med øl. „Vil du have én?“ Han åbner med det samme en øl og drikker en stor tår af den. „Nej tak,“ siger jeg og går ud på værkstedet igen. Jeg kan godt lide øl, men jeg vil ikke drikke øl sammen med min chef i arbejdstiden. 2 Når jeg står ude på værkstedet og arbejder på en bil, kan jeg se chefen sidde inde på kontoret og drikke. En gang imellem kommer der nogle mænd og drikker sammen med ham, og bagefter, når chefen kommer ud fra kontoret igen, kan han næsten ikke gå. Han går usikkert fra side til side, og han ser ud, som om der er nogen, der har slået ham i hovedet. Det er alkoholen, der har slået ham i hovedet. Alkoholen slår ham hver dag, men mest om fredagen. 7

    ...