NYHEDER VERDENS BEDSTE KONFIRMATIONSGAVE ER EN INVESTERING Hvis coronaen ellers tillader det, nærmer konfirmationssæsonen sig med hastige skridt, og hvorfor ikke bare give den vordende konfirmand verdens bedste konfirmationsgave? En investering eller penge øremærket investeringer. Det er en fremtidssikret gave med lang holdbarhed, og den vil vække glæde mange år frem. Den holder med sikkerhed længere end en ny smartphone, eller hvad der nu står øverst på dette års ønskeliste blandt de unge konfirmander. Investerer konfirmanden eksempelvis 10.000 kroner, når blå mandag er forbi, kan de 10.000 kroner være over 25.000 kroner værd, når der er gået 10 år med et gennemsnitligt årligt afkast på 10 procent. Derfor bør en investering være i overvejelserne, når der skal tænkes konfirmationsgaver. HUSK DIT STATUSMØDE MED DIN RÅDGIVER Vi krydser fingre for, at coronaen snart slipper sit tag i os, så vi atter kan mødes fysisk, men uanset hvad synes vi, at det er vigtigt, at du husker dit årlige statusmøde med din rådgiver. Der er næsten altid nye spørgsmål, du bør tage stilling til, når der er gået et vist tidsrum, og dem hjælper vi dig gerne på vej med at besvare. Hvorvidt statusmødet skal afholdes virtuelt eller fysisk, beror på en vurdering fra gang til gang, men der er ingen tvivl om, at vi fra rådgiverside i Formuepleje glæder os ualmindeligt meget til, at vi kan mødes i samme rum frem for blot det virtuelle. Så opfordringen herfra er klar: Mangler du at få holdt dit statusmøde, og kunne du godt tænke dig, at det bliver afholdt, så tag fat i din rådgiver og book et møde. Husk at tjekke årsopgørelsen Siden 15. marts har det været muligt at tjekke årsopgørelsen fra 2020. De fleste har nok brugt muligheden til at finde ud af, om de skulle have penge tilbage eller det modsatte, men årsopgørelsen er en god anledning til at kigge alle sine skatteforhold igennem. ”Man kan lige så godt gøre en ekstra indsats for at optimere, når man alligevel er inde og tjekke skattepapirerne. Der er stor forskel på de skattemiljøer, du har dine opsparinger i, så det betyder faktisk noget for din privatøkonomi, om pengene er placeret i pension, frie midler eller på en aktiesparekonto,” oplyser kunde direktør Helle Snedker. De fleste danskere får penge tilbage i skat, og de lander på kontoen i april. Har man ikke brug for de penge i den daglige husholdning, kan de med fordel investeres, hvor man øger sine chancer for at opnå et højere afkast, end hvis man ”sparer” dem op hos Skat. Er du i tvivl om noget i forbindelse med årsopgørelsen, skal du ikke tøve med at tage kontakt til din rådgiver eller Formueplejes sekretariat. På formuepleje.dk har vi endvidere opdateret de gældende skattekurser, så du hurtigt kan få et overblik og hjælp til selvangivelsen. 4 FORMUE – 2. KVARTAL 2021
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse
Arkiv
Byg din egen flipbook
Cookiepolitik