LEDER HOS OS FÅR DU MERAFKAST I EN OMSKIFTELIG TID Søren S. Astrup direktør, Formueplejeforeningerne Rekorden for det længste opsving i USA’s historie er en realitet, og det øger i sig selv spekulationerne om en snarlig nedgang i den økonomiske vækst. Mismodet har i hvert fald fået fat i obligationsmarkedet, mens aktiemarkedet samtidig rammer rekordniveau. Det viser alt om, hvor vigtigt det er at være opmærksom på nøgletal og regnskaber. I Formuepleje lægger vi os i selen for være forberedt på alle scenarier. Kun på den måde kan vi fortsat levere konkurrencedygtige afkast og ligge i top blandt danske investeringsforeninger. Det er ikke altid let at blive klog på de finansielle markeder. På det seneste har vi set et obligationsmarked, der har et meget pessimistisk syn på den nære fremtid og meget aggressivt lægger pres på centralbankerne i USA og Europa for at sænke renten snarest muligt. Frygten for global afmatning har fået overtaget i obliga tionsmarkedet, mens aktiemarkedet, når disse linjer skrives i den sidste uge af juni, ligger på sit højeste niveau nogensinde. Aktieinvestorerne har dermed de optimistiske briller på, mens obligationsinvestorerne er sortseere. Det sker på et tidspunkt, hvor opsvinget i USA har sat alle tiders rekord med 121 måneders uafbrudt vækst og dermed overgår opsvinget fra 1990’erne, der klingede af i 2001. Det har sat gang i spekulationerne hos især obligations investorerne om, hvor lang tid opsvinget har i sig endnu? Det kedelige svar er, at kan ingen sige noget om det. Som investor mener jeg også, at det vil være en stor fejl at se på længden af et opsving og alene derfor frygte, at nu må det slutte. Kalenderen fortæller os ingenting. Det handler derimod om at se på fakta. Makroøkonomiske nøgletal, virksomhedernes indtjening, potentielle risici som handelskrig mv., og ikke mindst centralbankernes gøren og laden. En vis afmatning er helt normalt Når vi lægger disse ting sammen, er der absolut intet, der peger i retning af recession nogen steder. Det er normalt og forventeligt, at det globale vækstniveau ikke sætter nye rekorder hele tiden, og der er en vis afbøjning i optimismen. Men en mindre afmatning bør ikke få folk til at gå i recessionspanik. På de finansielle markeder er det lige så farligt som at være overoptimistisk. I Formuepleje glæder vi os over, at vi har ramt den rigtige balance mellem pessimisme og optimisme eller mellem frygt og grådighed på markederne. Det viser det uafhængige analysehus Morningstars opgørelser over Danmarks bedste investeringsforeninger, hvor Formuepleje ligger nr. 1. Endnu bedre er det dog, at vores investeringsforeninger som Safe og Penta, der ikke er med i Morningstars opgørelser, klarer sig endnu bedre. Safe, der er vores middelrisiko-investering, har siden årsskiftet leveret et afkast på 15,5 procent og ligger således med klart forspring i år i forhold til alternative investeringer med middel risiko. Kigger vi tre, fem eller syv år tilbage, tegner sig et tilsvarende billede. Penta, der har høj risiko og svarer til en investering i 100 procent globale aktier, ligger med et afkast 22,6 procent siden nytår endnu bedre – det er et merafkast på 6 procentpoint i forhold til verdensaktieindekset. Siden 2010 har vi i Formuepleje Penta i syv ud af de ni år slået verdensaktieindekset. Verdensaktieindekset MSCI World AC er en vigtig målestok, når man som aktiv kapitalforvalter skal vise, om man er i stand til at slå markedet eller ej, og som investor kan det godt betale sig at holde øje med, om den kapitalforvalter, man har valgt, er i stand til at skabe et merafkast. I denne udgave af FORMUE kan du ud over at blive klogere på det igangværende rekordopsving også få en status på vores ejendomsfonde, hvordan vi arbejder som aktiv kapitalforvalter, hvordan vi sammensætter vores rådgivningsteam, og hvilke ambitioner vi har for at levere både i op- og nedadgående markeder – for ikke at nævne artiklen, der kan hjælpe dig godt på vej, hvis du står foran generationsskifte. Rigtig god læselyst. Søren S. Astrup, direktør, Formueplejeforeningerne 2 // FORMUE – 3. KVARTAL 2019
Del
Print
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse
Arkiv
Byg din egen flipbook
Cookiepolitik