ONLINE TEMA PROJEKTER I EN BRYDNINGSTID Dansk Projektledelse inviterer til symposiet ONLINE 3.-4. september 2020 Symposiet Projektledelse afvikles som en 2-dages online konference. Det er et helt nyt koncept, som vi glæder os til at afprøve. Symposiet byder på 8 interaktive onlineseminarer i 4 parallelle spor og 3 keynotes fordelt på de to dage. Du vælger selv hvilke to seminarer, du helst vil deltage i. Projekter i en brydningstid Begreberne projekter og projektleder udfordres og debatteres løbende fra flere sider: • Vil der være projekter i fremtiden? • Vil der stadig være brug for projektledere? • Er den klassiske måde at lede projekter på forældet? Spørgsmål som skaber en naturlig usikkerhed hos mange, der arbejder med ledelse af projekter. Keynote speakere Du kan opleve rådgiver og konsulent Pia Ravn åbne konferencen 3. september med et kig på Fremtidens projektkompetencer, som bliver ”hard skills”. Bastian Overgaard, forfatter og idémand til ledelsesværktøjet Silent Co-creation, åbner dag 2 med at tale om, hvordan vi med Mindre snak kan opnå mere værdi. Konferencen afrundes af agil coach, Katrine Hald Kjeldsen med indlægget Et slaraffenland af dilemmaer; hvor Katrine bliver vores tourguide i et landskab af brydninger mellem det plandrevne og det emergente. Hvem er symposiets målgruppe? Symposiet er for dig der er projektleder, product owner, scrum master, projektdirektør, projektejer, PMO-leder, agil coach, forsker, underviser eller konsulent. Sagt på en anden måde, arbejder du med projekter, så henvender konferencen sig til dig. • Men hvordan er det egentlig at lede projekter midt i det vi med rette kan kalde for en brydningstid? • Hvordan får man positioneret sig rigtigt, så man stadig oplever at være kompetent, kunne sætte sine ledelseserfaringer i spil, og samtidig nysgerrigt gå til “det nye”? • Hvad er det nye? og Hvad er det, der rører sig? • Hvilke kompetencer skulle vi mestre i går og i dag – og hvilke bliver der brug for i morgen? • Hvad kræver det at kunne stå på et solidt kompetencegrundlag og kunne flytte sig på samme tid? Derfor skal du deltage • Bliv klogere på, hvad der kendetegner brydningstiden for projekter anno 2020 • Bliv udfordret til at tænke anderledes • Få redskaber med hjem, du kan implementere i din hverdag På gensyn online 3.-4. september 2020. Jesper Schreiner Direktør i Dansk Projektledelse
Download PDF file
Archive
Dansk Projektledelse afholder Symposiet ONLINE 3.-4. september.