• om ytringen adresserer hele forandringen eller kun et element af den. Der kan altså være tale om hele forandringsprojektet eller hele systemet, eller blot en enkelt projektleder eller et specifikt element af systemet, fx mange klik for at gennemføre en behandlingsproces. Disse dimensioner er sammenflettet og indbyrdes relateret, hvor de potentielt kan påvirke hverandre. Praktiske implikationer Vores ’rammeværk for modstandsdifferens’ kan have betydelige praktiske implikationer for professionelle involveret i implementeringn af informationssystemer komplekse organisatoriske projekter. Her er listet nogle konkrete punkter til, hvordan vores forskningsresultater kan omsættes til handling og forbedret praksis: • Bedre projektledelse: Vores rammeværk hjælper projektledere med at forstå og tackle modstand mod forandring i IS-relaterede projekter, hvor sociale medier (SoMe) kan have en betydelig indvirkning. • Øget succesrate: Ved at anvende rammeværket kan praktikere forbedre succesraten for IS- implementeringer ved at adressere modstand mod forandring mere effektivt. • Bedre interessent engagement: Praktikere kan bruge vores model til at engagere og inddrage interessenter i beslutningsprocessen, hvilket kan reducere modstand og forbedre projektets udfald. • Raffinerede kommunikationsstrategier: Rammeværket kan hjælpe med at udvikle mere målrettede og effektive kommunikationsstrategier på SoMe for at håndtere modstand. • Læring af erfaringer: Vores forskning tilføjer en værdifuld dimension til forståelsen af, hvordan modstand mod forandring kan påvirke IS-relaterede projekter, og hvad der skal til for at opnå succes på dette område. Konklusion Vi besvarede vores forskningsspørgsmål om: Hvordan og i hvilken form kan man opleve modstand mod forandring i forbindelse med IS-relaterede mega- projekter som ved implementeringen af et dansk sundhedssystem? Manifesterer sig på sociale medieplatforme. Vores fund indikerer, at i tilfælde af komplekse mega-projekter med mange interessenter bliver disse platforme ofte ekkokamre for modstandsudtryk. Vi identificerede fire dimensioner i disse modstandsudtryk, der var afhængige af forskellige betingelser for at forstå baggrunden for modstanden og adresserede bestemte interessenter. Desuden så vi, at modstand ofte blev udtrykt på en særlig måde, der inkorporerer et temporært aspekt. Dette indikerer, at vores hovedudsagn er en beskrivelse af en lokal kontekst, som i vores studie var en specifik Facebookgruppe. Tak Jeg vil gerne udtrykke en stor tak til mine to medforfattere, Professor Jan Pries-Heje og Lektor Magnus R.P. Hansen, for deres uvurderlige bidrag til denne forskning. Uden deres samarbejde og ekspertise samt vores fantastiske samarbejde ville dette arbejde ikke have været muligt. Referencer: Fleron, Benedicte, Jan Pries-Heje, and Magnus Rotvit Perlt Hansen. 2023. “Understanding Resistance to IS-Related Change.” P. 250 in ECIS 2023 Research Papers. Kontaktoplysninger: Benedicte Fleron, Lektor Forskningsgruppe: Bæredygtige Digitaliseringer Informatik og Digital Transformation, Institut for Mennesker og Teknologi (IMT) Roskilde Universitet, Universitetsvej 1, Bygning 10.2, 4000 Roskilde M: bff@ruc.dk / T: +45 4674 3229 PROJEKTLEDELSE | SÆRUDGAVE SYMPOSIUM 2023 | 31
Download PDF file