Læring og udvikling sker i hverdagen! Det gælder også for os , der er ledere af projekter , hvor udviklings - og læringspotentialet er størst , når vi har fingeren i mulden . Når vi arbejder med praksisnære udfordringer , kan vi ikke undgå at motiveres af ny viden , inspiration og læring , der bringer os videre . Det er kun godt og det skal vi holde fast i , for aldrig før har vi , vores projekter og transformationsprocesser været omgivet af så omskiftelige omgivelser som nu . Hastigheden af forandringer omkring os udfordrer os til at accelerere vores egen læringsevne . Og udfylder vi ikke den opgave , sagtner vi bagud . Først langsomt men langsomt hurtigere , for til sidst at have rigtig svært ved at lede vores teams uden en voldsom kraftanstrengelse , er skal bringe os tilbage på forkant , og blive den leder , som vi gerne selv vil følge - helt frivilligt ! Læringskravet er det samme til alle ledere men fordelen for vores type lederskab er netop , at vi står midt i orkanens øje , når vi navigerer vores projekter og hele tiden må reflektere over effekten af indsatserne . Det er det , som vi kalder Action Learning . Vi tror på , at handling skaber læring , og læring giver nye handlemuligheder . Når vi er allerbedst , deler vi vores observationer og refleksioner med resten af organisationen . Det hjælper vores topledelse med at holde organisationen agil og innovativ uden at den behøver at miste stabilitet og kontrol . I DPL har vi den største respekt for , at rollen som forandringsleder til tider kan føles både frustrerende og ensom . Midt i krydspresset mellem teammedlemmer , som skal inspireres og motiveres til handling og ledelsen , som ofte ønsker eksekvering og resultater hurtigst muligt . Derfor er vores mission at være dit faglige klubhus . I vores klubhus kommer alle typer af ledere af projekter og transformationer . Vi løfter hinanden , eksekveringskraften hos vores organisationer og udvikler vores fag . Hvordan vi gør det , kan du læse mere om her i magasinet . Rigtig god læselyst . Sven Demant Direktør hos DPL DPL MAGASINET JUNI 2022 | 3
Download PDF fil