Page number 38
Computere i klassen kræver skarp styring Så snart man inviterer computere og it inden for i klasserummet, kræver det, at de bliver holdt i stram snor. Vi har bedt ekspert i klasseledelse og computere, ph.d. Dorte Ågård, komme med fem bud på god klasseledelse med computere. Af Mette Sabroe Bitsch I takt med at computere og digitale devices er blevet uundværlige værktøjer i undervisningen, melder mange undervisere tilbage, at elevernes brug af digitale medier er en af tidens store pæ dagogiske udfordringer. Elevers koncentrationsevne, faglige udbytte og motivation udfordres, fordi Facebook frister, og beskederne brummer i baglommen hvert an det øjeblik. Så hvad gør man som underviser, når man bliver mødt af 25 lysende æbler, når man træder ind i klassen? Vi har bedt forsker i klasseledelse og relation er Dorte Ågård komme med fem gode råd til un dervisere, når nu computere og it er blevet en stor del af undervisningen. “Der er ikke tvivl om, at iBogen og andre di gitale medier har givet undervisningen en uvur derlig dimension med store læringspotentialer”, indleder Dorte Ågård med at sige. “Men de har også bivirkninger. Kontakten mellem lærer og elever er blevet mindre efter, at de mange skærme er kommet ind i klasserum met, og det påvirker elevernes motivation og 38 sysTIMES læring negativt. Eleverne lader sig desuden ofte forstyrre af det mylder af private beskeder og dagsordner, der melder sig på deres computere, og det skader deres koncentration og mulighed for at lære. Derfor skal vi have skærmene ned med jævne mellemrum og bruge medierne med omtanke”, fortsætter hun, og påpeger det nød vendige i at have en afklaret tilgang til elevernes brug af computere. Ifølge Dorte Ågård forudsætter rådene, at læ rerne er villige til at påtage sig styringen og an svaret for elevernes brug af computere. Desuden er de baseret på den forståelse, at digital dan nelse blandt andet indebærer, at man kan vælge computeren til og fra med udgangspunkt i, hvad der giver mening i situationen. Hun understreg er, at det er noget, elever skal have træning i med hjælp fra læreres tydelige rammesætning og spilleregler, så eleverne kan træne og indarbejde gode arbejdsvaner. “De gode vaner kommer ikke ved, at eleverne selv skal finde ud af det. Tværtimod er der man ge elever, der drukner i det store ansvar, som mange lærere pålægger dem, ved at lade dem forsøge at navigere selv på det store digitale hav”, påpeger Dorte Ågård og opfordrer lærere til at følge disse fem praktiske råd:
Page number 39
1. Få eleverne til at oprette to profiler på computeren. For det første en skoleprofil med Word, Excel, PowerPoint, iBøger, faglige programmer, Go ogle osv. For det andet en privatprofil, hvor genvejene til Facebook, sports nyhederne og Netflix ligger. Så er det nemmere for eleverne at skelne mel lem arbejde og fritid og undgå at blive forstyrret, mens de arbejder. 2. Gør det til et fast ritual, at alle computere er lukket ved timens begyn delse, indtil de skal bruges. Så kan I starte timen med øjenkontakt og fælles fagligt fokus, hvor alle private dagsordner er lukket ned. 3. Styr elevernes brug af computere ud fra faglige kriterier. De skal være åbne i en sekvens, hvor de skal bruges, og lukkede i en sekvens, hvor det ikke giver mening at have dem åbne, fx når elever holder oplæg for klas sen. Planlæg det hjemmefra. 4. Brug alternative metoder til den traditionelle løbende notetagning for at få adgang til at lukke skærmene. Lad fx eleverne skrive resuméskrivning efter en computerfri sekvens eller kombiner med papir og blyant. Det er ikke umoderne. 5. Kombiner og varier medierne. Brug ikke konstant iBøger og e-bøger på skærmen, men tag ind imellem et print eller få eleverne til at lukke deres skærme, mens de ser på lærerens skærm. Sørg for, at der er mindst en skærmfri sekvens i alle lektioner af hensyn til kontakten. Dorte Ågård fortæller, at disse procedurer er afprøvet på en række gymnasier og har resulteret i større koncentration og faglig aktivitet. Dorte Ågård, ph.d., seniorrådgiver, Aalborg Universitet sysTIMES 39
