VINGSTED TEMA PROJEKTER I EN BRYDNINGSTID Dansk Projektledelse inviterer til symposiet VINGSTED 30. september Symposiet rykker mod vest for en dag, hvor vi stiller skarpt på temaet Projekter i en brydningstid. Dagen byder på 6 interaktive seminarer i 3 parallelle spor og 2 keynotes. Du vælger selv hvilke to seminarer, du helst vil deltage i. Projekter i en brydningstid Begreberne projekter og projektleder udfordres og debatteres løbende fra flere sider: • Vil der være projekter i fremtiden? • Vil der stadig være brug for projektledere? • Er den klassiske måde at lede projekter på forældet? Spørgsmål som skaber en naturlig usikkerhed hos mange, der arbejder med ledelse af projekter. • Men hvordan er det egentlig at lede projekter midt i det vi med rette kan kalde for en brydningstid? • Hvordan får man positioneret sig rigtigt, så man stadig oplever at være kompetent, kunne sætte sine ledelseserfaringer i spil, og samtidig nysgerrigt gå til “det nye”? • Hvad er det nye? og Hvad er det, der rører sig? • Hvilke kompetencer skulle vi mestre i går og i dag – og hvilke bliver der brug for i morgen? • Hvad kræver det at kunne stå på et solidt kompetencegrundlag og kunne flytte sig på samme tid? Keynote speakere Du kan opleve agil coach, Katrine Hald Kjeldsen, som åbner dagen med keynoten Et slaraffenland af dilemmaer; Katrine bliver vores tourguide i et landskab af brydninger mellem det plandrevne og det emergente. Dagen lukkes af foredragsholder og konsulent Dennis Nørmark, der vil fortælle om Pseudoarbejde og hvordan vi fik travlt med at lave ingenting. Hvem er symposiets målgruppe? Symposiet er for dig der er projektleder, product owner, scrum master, projektdirektør, projektejer, PMO-leder, agil coach, forsker, underviser eller konsulent. Sagt på en anden måde, arbejder du med projekter, så henvender konferencen sig til dig. Derfor skal du deltage • Bliv klogere på, hvad der kendetegner brydningstiden for projekter anno 2020 • Bliv inspireret og underholdt af populære keynote-speakere • Bliv udfordret til at tænke anderledes • Bliv udfordret hands-on i vores workshops • Få redskaber med hjem, du kan implementere i din hverdag • Styrk dit netværk og få nye relationer på tværs af brancher. På gensyn i Vingsted Centret 30. september 2020. Jesper Schreiner Direktør i Dansk Projektledelse
Download PDF file
Archive
Dansk Projektledelse afholder Symposiet VINGSTED 30. september 2020